Man skal lære at kravle før man kan gå. Derfor foregår den indledende køreundervisning på en lukket øvelsesplads i Solrød, Taastrup eller på Amager ved SKA, Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg - Også kaldet kravlegården.
Her laver vi en række øvelser hvor du, under sikre forhold, bliver fortrolig med køretøjet, så du er klar til kørsel på vej. Her får du og op til 2 andre stillet en bil til rådighed og bliver undervist af din kørelærer, som styrer undervisningen via en walkie talkie.
Manøvrebanekørsel foregår typisk om morgen, eftermiddag eller aften efter aftale med kørelæreren. Kurset varer i alt 3 timer.
Følgende øvelser gennemgås på den lukkede manøvrebane:
• Forberedelse til kørsel
• Igangsætning og standsning
• Kørsel i ottetal
• Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning
• Baglæns kørsel med svingning
• Forlæns og baglæns slalom
• Parkering ved vejkant
• Kørsel i 2 gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade
• Vending
• Parkering i båse